Sidst opdateret : 19-03-2009 22:47:36
Årets Rytter 2008
Svend Erik Nielsen fra Grindsted blev kåret til årets rytter. Begrundelsen var bl.a. at Svend har været i foreningen fra foreningens start, Svend har deltaget og gennemført PBP i 1991 – 95 – 99 – 2003 og 2007. Svend er en god kammerat og hjælper, har altid en rap replik og et godt baghjul at ligge i læ ved.
Hvornår og hvordan startede din cykelkarriere? Jeg startede med at cykle i 1956,da jeg blev ansat i Greve og jeg havde en fætter i Hvidovre som kørte cykelløb i CC, og han fik mig overtalt til også at cykle. Så ind til Børge Saxil, Saxil cykler og købe en racer, en Crescent. Jeg cyklede i CC og vi havde Børge Saxil som træner. I 1960 flyttede jeg tilbage til Jylland ,Herning , og jeg cyklede her i et par år. Cyklingen blev lagt på hylden da jeg blev gift. Senere dyrkede jeg motionsløb. I 1988 skulle min søn ind til militæret og han var begyndt at cykle for at komme i form, og han manglede en at træne med, så begyndte jeg igen at cykle.
Hvordan kom du i kontakt med ARD? Jeg kom i kontakt med nogle ”cykeltomber” i Aalborg i 1990 og vi blev enige om, vi skulle prøve P-B-P i 1991 og vi havde en talsmand dengang. Senere blev klubber ARD oprettet og siden har jeg været medlem. Så man kan sige at jeg blev født ind i ARD. Din bedste oplevelse på cykel ? Der har været mange gode oplevelser på de forskellige cykelture, og nogle gode oplevelser har været mit første P-B-P med tørt vejr og dejlig sol. Vi var et hold fra nordjylland som kørte løbet sammen, og vi havde mange ”Cafepauser” på den tur. Der fik vi smagt den Franske fadøl mange gange.
Din værste oplevelse på cykel? Den værste må nok være den store styrkeprøve i Norge året 1992. Blæst og regn det meste af turen og jeg havde ikke fået overtrækstøj med. Og så må jeg nok nævne P-B-P 2007 det var også en ”ret træls” tur. Fremtidige planer? Fremtidige planer, tja der er jo noget der hedder P-B-P i året 2011 det er et af de løb, som skal køres, ellers vil jeg se hvad der bliver af forskellige løb i årene fremover. Derud over er der de forskellige brevetløb der er hvert år. Nu må vi se, dåbsattesten er jo ved at være lidt ”flosset” i kanten. |