NY OPDATERING 28. maj 2011 - Antal pladser til PBP
28. maj 2011
 
I morgen - søndag d. 29. maj - åbner forhåndstilmeldingen for dem, der har kørt en 200 km brevet (eller mere) i 2010. Det er nu, at ranglisten kan komme i spil, da der i princippet kan blive forhåndstilmedlt flere end det antal, vi har til rådighed. Derfor er proceduren følgende:
 
Hvis du forhåndstilmelder dig og du har et ranglistenummer, der er højere end 182 (det danske antal pladser) vil du blive placeret på venteliste i de næste knap 14 dage. Du vil modtage en mail om at du er på venteliste. Lige før d. 11. juni, når alle kan melde sig til, blliver dem på venteliste godkendt i den rækkefølge, de står på ventelisten. Du modtager så en ny mail om at din forhåndstilmelding er godkendt. Hvis der - mod forventning - skulle være mere end 182 forhåndstilmeldte, vil de overskydende fortsat være på ventelisten og få tildelt pladser når nogen melder fra eller ikke tilmelder sig.
 
Hvordan er udsigterne så for at få en plads? De er gode! Der er her til aften 129, der har forhåndstilmeldt sig og 21, der har meddelt, at de ikke vil køre PBP. Da der var 192, der havde kørt en 300 km brevet eller mere, er der altså 45, der hverken har forhåndstilmeldt sig eller meldt fra. Der er nok ikke så mange af dem, der melder sig til i løbet af de næste 14 dage.
 
For dem, der ikke har kørt en brevet i 2010 ser det også ret lyst ud. Jeg tror der bliver pladser til overs efter forhåndstilmeldingen og der bliver måske nok til at alle - eller i hvertfald de fleste - der har lyst, kan få en plads. Men jeg kan ikke love noget.... D. 11. juni åbner forhåndtilmeldingen / den endelige tilmelding for dem, der ikke har kørt i 2010 - og her gælder først til mølle-princippet. Så meld dig til så snart du kan d. 11. juni eller i dagene der efter. Jeg skal nok give en opdateret melding, når vi nærmer os, så I kan vide nogenlunde hvor skarp konkurrencen bliver.
 
D. 11. juni åbner den endelige tilmelding også for dem, der har forhåndstilmeldt sig. Det er VIGTIGT at du laver den endelige tilmelding inden d. 19. juni, ellers mister du den fordel, forhåndstilmeldingen har givet dig.
 
 
Der er flere, der har spurgt hvordan de får deres homologationsnumre fra de brevet'er, de har kørt i år (som skal bruges ved tilmeldingen). Jeg vil offentliggøre en liste med numrene her på hjemmesiden inden d. 11. juni, men jeg venter lige lidt, så jeg får så mange brevet'er med som muligt.
 
 
/Jan
 
 
 
------------------------
 
13. maj 2011
 
På nuværende tidspunkt (onsdag d. 13. april) er der 26, der har forhåndstilmeldt sig (ud af 35 mulige). Der er 16, der har meddelt, at de ikke vil køre PBP, og de 12 har lave numre, så nr. 194 på ranglisten er sikker på at kunne komme med til PBP. Der er indtil nu 180 forskellige ryttere, der har kørt en brevet - heraf er 8-10 stykker udlændinge.
 
Det er stadig svært at vide hvor mange pladser vi får i den sidste ende, men meget tyder på, at vi får mere end 200 pladser. Så med mindre, at der kommer mange nye ryttere til de sidste 200 km breveter, så kan vi ende med at få flere pladser end der er deltagere til.
 
Så hvis du har lyst til at køre PBP og endnu ikke har kørt en 200 km brevet, så bør du skynde dig at tilmelde dig en af forårets sidste 200 km brevet'er. Det er ikke nogen garanti for at du kan komme med, men chancen er god og i den kommende tid vil vi få større klarhed over hvordan det ser ud.
 
Når dem, der har kørt en 600 km brevet i 2010 har haft muligheden for at forhåndstilmelde sig (om godt 14 dage), vil vi have et billede af hvor mange ryttere, der vil komme fra Japan og USA og dermed af om der bliver nogle ledige pladser fra disse lande, der kan fordeles blandt andre lande. Vi vil også have et billede af hvor mange, danskere, der har kørt en 200 km brevet og dermed et billede af hvor mange, der ønsker at køre PBP.
 
 
/Jan
 
 
 
---------------------------
 
14. maj 2011
 
I morgen åbner forhåndstilmeldingen for dem, der har kørt en 300 km brevet i 2010, så det er vist på sin plads med en lille opdatering.
 
Der er i dag 112 forhåndstilmeldte ud af de 158, der kunne have forhåndstilmeldt sig. Der er i alt 24, der har meldt fra så nr. 202 på ranglisten er nu sikker på at kunne få en plads.
 
Der er i 2011 ca. 205 forskellige personer, der har kørt en brevet i Danmark, så selv om der sikkert er nogen, der kører deres brevet'er i udlandet, er der meget stor sandsynlighed for at alle, der kører kvalifikationsbrevet'erne, kan få en plads til PBP - også selv om de slet ikke har kørt nogen brevet'er i 2010.
 
Selv om man ikke har kørt en eneste brevet i år, vil man med lidt flid og snilde nok kunne finde en serie brevet'er i ind- og udland, så man kan nå at køre kvalifikationsserien - og så er man som nævnt næsten sikker på at kunne komme med til PBP.
 
Husk at den endelige tilmelding kan ske fra d. 11. juni og skal være sket før d. 19. juni for at udnytte den fortrinsstiling, ranglisten giver.
 
 
/Jan

Seneste nyt



Audax Randonneurs Danemark

ARD har 5 arrangører, der har hvert sit faste start/mål sted fordelt forholdsvis jævnt ud over landet. Det er derfor relativt nemt at komme til at køre breveter.

Webredaktør

Mail: webredaktor@audax-club.dk Webmaster

Bestyrelsen

Mail: bestyrelse@audax-club.dk Bestyrelsen